Forkæl dit kæledyr

ba12

Vi elsker vores kæledyr. For rigtig mange mennesker betyder vores kæledyr overalt på jorden – også når de af og til opfører sig ret så irriterende.

Derfor har vi her samlet en masse gode råd til hvordan du rigtig kan forkæle dit kæledyr. Uanset om det drejer sig om en kat, en hund eller for den sags skyld et marsvin, så har alle kæledyr brug for lidt ekstra forkælelse nu og da.

kattekilling

Masser af kærlighed

Den bedste måde du kan forkæle dit kæledyr på er ved simpelthen at vise det masser af kærlighed. 

En masse kys og kram er lige det der skal til, hvis du gerne vil være sikker på, at dit kæledyr ved at du elsker det højt.

En anden måde at vise meget kærlighed på er også at lægge mærke til dit eget tonefald, når du snakker til dem. En hund kan måske ikke forstå hvad det er du siger, men det kan i hvert fald godt forstå dit tonefald. Det samme gælder en kat eller hvad du nu ellers måtte have af kæledyr.

Læg derfor godt mærke til det tonefald du bruger og lyd kun streng overfor dem, når du fanger dem i at lave unoder. Ellers forstår de ikke at skelne mellem hvad må og hvad de ikke må.

Kropssprog er en anden måde du kommunikerer på overfor dit kæledyr, som du sjældent tænker over men de intuitivt genkender. Læg derfor meget mærke til hvordan dit kropssprog er og husk på, at dit kæledyr ofte er meget mindre end dig selv. Et truende kropssprog fra dig kan dermed fremstå som en stor kæmpe, der står over dem.

Husk at give godbidder

Alle kæledyr elsker godbidder og det er en stensikker vinder, hvis du gerne vil overøse dit kæledyr med masser af kærlighed.

Sørg altid for lige at have nogle godbidder liggende til når dit kæledyr opfører sig på en måde du gerne vil belønne – eller når du bare gerne vil være ekstra sød ved dit kæledyr.

Du kan få godbidder til et hvilket som helst kæledyr i en hvilken som helst dyrehandel. Hvis du ikke selv kan finde noget så spørg bare oppe ved disken. Så skal de skam nok hjælpe dig.

Sørg for god hygiejne 

Mange kæledyr kan ikke selv sørge for en stor del af deres hygiejne – eller de gør i hvert fald ikke sig selv lige så rene, som du sikkert ville foretrække, når de opholder sig i dit hjem.

Hunde skal for eksempel altid hjælpes med at få et bad, hvis de har fået en masse snavs som for eksempel mudder på sig. Og håret skal oftest også klippes og holdes ved lige.

En kat kan altid godt give sig selv en ordentlig skyller med deres tunge, men hvis du har en indekat, så skal deres kløer holdes ved lige.

Små gnavere som for eksempel marsvin har også små kløer, som skal holdes ved lige.

Som kæledyrsejer så er det dit ansvar at sørge for at hygiejnen på dit kæledyr er i orden. At sørge for at det er på plads er også en del af den forkælelse du giver dem.

marsvin

Køb dem en seng

Nogle dyr som for eksempel marsvin har sjældent brug for at du går ud og køber dem en lille seng at sove i. De dasker sig bare ned et eller andet sted i buret.

En kat er ofte heller ikke så kræsen med dens sovesteder men en hund er derimod ofte ret glad for at få sig en specifik seng at sove i. Prøv derfor lige at tage et kig på nogle hundesenge og se, om du ikke kan finde et godt sovested til din firbenede ven. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *