Sådan tager du effektive pauser fra skolearbejdet

ba12

Man kan ikke studere uendeligt. Af og til har man brug for pauser og disse pauser kan endda være meget nyttige for ens læsning. Det kan nemlig gøre en i stand til at vende tilbage til emnet med fornyet energi og et friskt hoved – hvis de altså bliver taget ordentligt.

Læs mere her om hvordan du tager pauser på en ordentlig måde, når du læser op til skolen samt hvad du skal undgå.

Tre små og en lang

Når man sidder og læser op om et bestemt emne eller skriver ens opgave, så kan man meget hurtigt føle ens koncentration svinge en anelse. Efter omkring 20-30 minutter begynder hjernen så langsomt selv at stå af. Det betyder at hjernen har brug for en pause – men den har egentlig ikke brug for en særlig stor en.

Prøv at gøre det til en vane at tage en lille pause hver 20. minut, når du sidder med skolearbejdet. Disse små pauser kan være noget så simpelt, som lige at rejse sig op efter et nyt glas vand eller ved at gå en simpel runde i huset.

Disse pauser skal ikke tage mere end omkring 5 minutter, da du ellers når at skifte mentalt gear og begynder at koncentrere dig om noget helt andet. Gentag disse små pauser to til fire gange alt efter behov og hvor meget energi du har den dag. Og tag derefter en længere pause.

Hvad skal du lave i din længere pause?

Når det er tid til at tage din længere pause, så er det en god ide, hvis du koncentrere dig helt om noget andet i et stykke tid. Hvis du har en hund, kan du jo gå en tur med den. Hunde og stranden er som regel en god kombination og den friske havluft vil kun gøre dig godt. Så tag endelig hen til den lokale strand, hvis du er lige i nærheden.

Hvis du ikke har en hund, kan du også tage på en lille løbetur selv eller sætte dig ned og lave lidt meditation. Uanset hvad er det vigtigt, at du i denne længere pause ikke gør noget, som tager mere af din hjerneenergi den dag.

Samtidig bør du også undgå at sætte dig ned foran en skærm og fordybe dig i en tv-serie eller video på nettet. Lav hellere noget som giver dig fornyet energi til igen at kaste dig over læsestoffet, når din pause er ovre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *